Hvorfor vælge en håndboldagent?
+
Det er vigtigt at have en god sparringspartner der forstår at give god og personlig rådgivning. Derfor vælger mange håndboldspillere at tilknytte en håndboldagent, der kan identificere potentiale, forhandle gode aftaler der passer til dig og give dig de bedst mulige betingelser for at præstere på et højt niveau.
Hvad hjælper en håndboldagent med?
+
Det kan være alt fra kontraktforhandlinger, finde nye klubber, håndtere aftaler med kommercielle partnere, rådgive om karrierevalg, skole og andre dagligdags aktiviteter. Vi laver det daglige benarbejde, så du hele tiden har ro til at holde fokus på håndboldspillet.
Hvad er fordelene ved at arbejde med en håndboldagent?
+
Dem er der bestemt mange af. Du får en erfaren forhandler der er vant til at stå i sådanne situationer, hvilket ofte fører til en bedre aftale end den man selv kunne have forhandlet sig til, hvor der også tit kan være en masse unødvendige følelser indblandet. Derudover har en håndboldagent et stort netværk i håndboldverdenen at trække på, der hele tiden giver muligheder og åbner nye døre. Man får i bund og grund en masse erfaring i ringhjørnet og en sparringspartner der gør det som skal til for at lukke en aftale.
Hvordan kan en håndboldagent hjælpe mig med at forhandle bedre kontrakter?
+
Der findes ikke en gylden opskrift, da alle forhandlinger startes ud fra individuelle kvaliteter, men der er nogle lighedspunkter og det giver en fordel når din agent har siddet i mange forhandlinger der ultimativt har samme mål. Derudover kan det være svært som spiller at sidde og skulle kæmpe sig til en større lønpakke. Nogle kan have svært ved nøgternt at snakke om de gode kvaliteter klubben køber ind på, og i nogle tilfælde kan det også slide på forholdet mellem spilleren og klubben.
Hvad er forskellen på at forhandle kontrakter selv og at have en håndboldagent til at gøre det?
+
Som håndboldspiller kan man godt komme til at fokusere på små unødvendige detaljer når man selv forhandler, fremfor at se forhandlingerne i et større billede. Det kan være at små knaster unødigt forhindrer en aftale mellem to parter — og det er her en håndboldagent skal være med til at høvle disse knaster væk og sørge for at processen foregår smidigt og sikre den rette rådgivning hele vejen igennem.
Hvornår er det rette tidspunkt at tilknytte en håndboldagent?
+
Der er ikke ét rigtigt svar, men nogle spillere begynder at overveje det når de er i de sidste 2-3 år af deres ungdomsår, andre når de rykker op fra ungdom til senior, eller når de første klubskifte-henvendelser begynder at komme. Jo tidligere du har en sparringspartner med det rette netværk, jo bedre er du rustet til de valg der kommer.
Hvad er de vigtigste egenskaber jeg bør lede efter når jeg vælger en håndboldagent?
+
Du bør lede efter en agent der kender håndboldverdenen indgående, har et solidt netværk og kan vise til konkrete resultater for sine klienter. Men mindst ligeså vigtigt er det personlige match — du skal kunne have en åben og ærlig dialog, fordi I vil stå i situationer der kræver fuld tillid til hinanden.
Hvad er de vigtigste spørgsmål jeg bør stille en håndboldagent ved et første møde?
+
Spørg ind til agentens netværk og erfaring, hvordan provisionsmodellen fungerer, hvilke konkrete resultater vedkommende har skabt for andre spillere, og hvad du kan forvente i den daglige kontakt. Et første møde bør føles som en ligeværdig samtale — ikke en salgssituation.
Er det muligt at have mere end én håndboldagent?
+
Formelt er det muligt, men i praksis anbefaler vi det ikke. Et godt agent-spiller-forhold bygger på tillid og tæt sparring, og det er svært at opnå med flere agenter der potentielt trækker i forskellige retninger. Find én agent du har fuld tillid til, og byg et solidt samarbejde.
Hvordan kan jeg være sikker på at en håndboldagent vil repræsentere mine interesser?
+
Det vigtigste signal er transparens. En seriøs agent er åben om sin provisionsstruktur, kommunikerer løbende og sætter altid dine interesser foran sin egen kortsigtede gevinst. Tal med spillere agenten allerede repræsenterer — deres oplevelse er den bedste reference. De store agentbureauer er ikke altid vejen frem, da man kan blive fanget i 3-vejs handler hvor man bliver en brik i en større rokade.
Hvordan fungerer samarbejdet mellem mig og min håndboldagent i praksis?
+
Samarbejdet starter typisk med et afstemnings-møde om dine mål, ambitioner og situation. Derefter løber det daglige arbejde — vi tager os af henvendelser, forbereder forhandlinger og holder dig orienteret undervejs. Du behøver aldrig stå alene i en svær situation.
Hvordan kan en håndboldagent hjælpe med at få bedre karrieremuligheder?
+
En agent åbner døre du måske ikke vidste eksisterede. Gennem et aktivt netværk i dansk og europæisk håndbold kan vi identificere klubber og muligheder der matcher dit niveau og dine ambitioner — og præsentere dig på den rigtige måde over for de rigtige mennesker på det rigtige tidspunkt.
Hvordan kan en håndboldagent hjælpe med at finde passende klubber og trænere?
+
Vi laver et grundigt matchwork baseret på din spillestil, dine personlige præferencer og de ambitioner du har for din karriere. Det handler ikke kun om at finde en klub der vil have dig — det handler om at finde den klub med det rette setup der er den rigtige for dig at udvikle dig i.
Hvordan kan en håndboldagent hjælpe med karrieren uden for banen?
+
Livet som håndboldspiller handler om meget mere end det der sker på banen. Vi hjælper med at navigere i aftaler, kontrakter, skole, bolig og andre praktiske forhold — så du har ro til at præstere. Vi er en sparringspartner i hele dit professionelle liv.
Kan I hjælpe med at kombinere karriere og uddannelse?
+
Ja. Mange af vores spillere er i en fase af livet hvor håndbold og uddannelse skal gå hånd i hånd. Vi har erfaring med at finde løsninger der giver plads til begge dele, og vi kan hjælpe med at kommunikere dine behov til klubben.
Hvordan kan en håndboldagent hjælpe med synlighed og eksponering?
+
Synlighed er i dag en del af det kommercielle spil i professionel sport. Vi hjælper med at sikre at du er synlig og relevant på de rigtige platforme og over for de rigtige aktører — hvad enten det er klubber, sponsorer eller medier. Det handler om at fortælle din historie på den rigtige måde.
Hvordan kan en håndboldagent hjælpe med at udvikle og styre mit brand?
+
Dit personlige brand er din markedsværdi uden for banen. Vi rådgiver om hvordan du positionerer dig — fra sociale medier til kommercielle samarbejder — så dit brand understøtter din karriere frem for at distrahere fra den.
Kan I hjælpe med sponsorater og personlige samarbejder?
+
Ja. Med vores kommercielle bagland og netværk i håndboldverdenen er vi godt positioneret til at hjælpe spillere med at etablere personlige sponsorater og samarbejder — fra sportsmærker til lokale erhvervspartnere.
Hvad koster det at have en håndboldagent?
+
De fleste håndboldagenter arbejder på provision — en procentdel af den aftale der forhandles hjem. Det betyder i praksis at du ikke betaler noget, medmindre din agent skaber en gevinst for dig. Det er en model der sikrer at agenten altid har præcis samme interesse som dig. Det er typisk noget agenten forhandler hjem med klubben og ikke penge du skal have op af lommen.
Hvad indeholder en typisk håndboldkontrakt?
+
En håndboldkontrakt kan typisk dække løn, bonusser, bolig og transportydelser, ophørsklausuler samt rettigheder til billede og navn. Det er præcis i gennemgangen af disse punkter at en agent skaber værdi — mange spillere fokuserer kun på lønnens størrelse, men den samlede pakke er meget mere end det.
Hvad er en 3-vejs handel i håndbold, og hvordan påvirker det mig som spiller?
+
En 3-vejs handel opstår når en agent eller et større agentur sidder med spillere i flere af de klubber der er involveret i en handel. I stedet for at din overgang er drevet af dine interesser, kan du risikere at blive en brik i en større rokade — hvor agenten primært optimerer på tværs af sine mange klienter og relationer. Det er vigtigt at kende til dette fænomen, fordi det ikke altid er tydeligt når det sker. Derfor er det godt at have en agent eller agentur med få spillere i porteføljen.
Hvordan undgår jeg at blive fanget i en 3-vejs handel?
+
Det starter med at vælge en agent der er transparent om sine andre klienter og relationer til de klubber der er relevante for dig. Store agentbureauer har ofte mange spillere spredt ud over de samme ligaer og klubber, hvilket øger risikoen for interessekonflikter. En agent med et målrettet fokus og få klienter vil typisk have nemmere ved at sætte netop dine interesser i centrum — uden at hensynet til andre relationer blander sig.